Pia Josephsen – 25 års jubilæum

Torsdag den 11. april 2019 kan Pia Josephsen fejre sit 25 års jubilæum hos RODAN Technologies.

Tilbage i 1994, da Brüel & Kjær outsourcede deres kabelproduktion til Rosenberger Danmark (nu RODAN Technologies), var Pia én af de betroede medarbejdere som fulgte med. Pia har lige siden haft stor tilknytning til vores produktion af kundespecificerede kabler, og har været en aktiv del i firmaets udvikling gennem årene.

Pia er utrolig vellidt – ikke kun internt i virksomheden, men også blandt vores leverandører og kunder.  Pia har altid været garant for et højt serviceniveau. Med hendes mangeårige erfaring i branchen, og dybe indsigt i fremstillingsprocesserne er Pia i dag blandt meget andet, også ansvarlig for at uddanne vores medarbejdere i IPC-620.

Vi ønsker Pia stort tillykke med dagen og ser frem til mange år fremover.