Coronavirus-erklæring (COVID-19)

Hos RODAN har sikkerheden for medarbejdere, kunder og partnere højeste prioritet. Derfor overvåger vi nøje udviklingen af ​​Coronavirus (COVID-19) og følger alle tilgængelige råd og retningslinier fra regeringen og sundhedsmyndighederne.

Vores overordnede mål er at fortsætte med at supportere vores kunder, deres virksomheder og vores leverandører uden at bringe vores medarbejders sundhed og sikkerhed i fare.

På grund af den fortsatte spredning af Coronavirus (COVID-19) er alle forretningsrejser suspenderet, samt alle fysiske møder er aflyst og afholdes kun online eller pr. telefon. Mange af vores medarbejdere arbejder hjemmefra, men vi er fortsat 100% operative og kan kontaktes på normalvis.

Alle vores produktionssteder er fortsat i drift, dog er produktionskapaciteten svækket grundet forholdsregler som følge af retningslinier fra myndighederne og vi arbejder løbende, i tæt samarbejde med vores leverandører, på at tilsikre at vores forsyningskæde af råmaterialer opretholdes.

Vi vil bestræbe os på, at vores kunder og samarbejdspartnere kommer til at mærke mindst muligt til de forholdsregler som vi har implementeret ud fra den givne situation.

Kundeservice overvåger i tæt parløb med Indkøb -og Planlægning den løbende status for de igangværende ordrer og projekter, og ser vi leveringstider bliver ændret på grund af konsekvenserne af Coronavirus (COVID-19), vil vi kontakte og drøfte nye muligheder med de berørte kunder.

Det vil hjælpe os hurtigere tilbage til ”business as usual”, når der hos vores kunder og os er en fælles forståelse for, at der er tale om en meget kompliceret situation, hvor fastlagte procedurer kan ændres på et øjeblik, grundet udefrakommende forhold.

Vi gør alt hvad vi kan for løbende at holde vores kunder informeret om leveringssituationen og har etableret en arbejdsgruppe der alene er dedikeret til denne opgave.

Hvis situationen eskalerer, vil der uundgåeligt opstå en vis forstyrrelse, men vi vil naturligvis gøre vores bedste for at minimere dette og holde alle løbende ajour.

Med venlig hilsen

Peter Rydell
CEO
Lynge, den 16. marts 2020